TJENESTER

Hvad er designgulve?

Et designgulv er et fælles begreb for helt fugefri gulvbelægninger, som fremstår i et plant, rent, råt og industrielt "New Yorker" look.

Designgulve har en rengøringsvenlig og slidstærk overflade, som ofte anvendes i f.eks. butikker, cafeer, gallerier, restauranter, showroom's samt kontorer og andre erhvervsejendomme. I de senere år har denne rå og plane gulvtype dog også fundet vej ind i private boliger over hele verden.


 

Microcementgulve

Vi anvender produktet Silkecement til vores microcement gulvløsninger for et perfekt plant og råt "New Yorker" look. Dermed leverer vi en vandtæt og silkeglat belægning, som kan holde til store belastninger i mange år uden at tage skade. Silkecement er et oplagt valg til dig, som ønsker et slidstærkt kvalitetsgulv der uden problemer kan tåle maskinvask. Med silkecements unikke egenskaber, kan du med fordel også inkludere vægge og trapper i det lækre betonlook. Silkecement er let at rengøre og er derfor en populær løsning for butikker, firmaer, kontorer og private, som ønsker en fugefri løsning i et unikt design.


 

Polyurethangulve

Et polyurethangulv (PU-gulv) tåler både større belastninger og stødpåvirkning. Ydermere har et PU-gulv også den evne, at det er vandtæt og stødabsorberende, som betyder større komfort, når man går på denne gulvbelægning. De slidstærke polyurethangulve er desuden resistente overfor kemikalier og tåler høje temperaturer.

PU-gulve kan udføres i et væld af farver og anvendes ofte, når der stilles krav til et komfortabelt, fugefrit og rengøringsvenligt gulv.